Om os

Velkommen til Broderi Moderne

Velkommen

Butikken ligger i Nørre Alle i det centrale Aarhus, som den har gjort i næsten 20 år.

Vi har broderikits lige til at gå i gang med, men vi har også broderigarn, broderistof, bøger og andet der kan sætte dig i gang med alt indenfor broderi.

Vi har som mål, at uanset hvem du er, hvilket ambitionsniveau du er på, eller hvor stor erfaring du har, så skal vi kunne hjælpe med de rigtige varer og med inspiration og vejledning. Derfor har vi også tæt på alt hvad hjertet kan begære indenfor broderi.

I vores lille butik er vi drevet af at være med til at sprede glæden ved at brodere. Vi er optagede af at udforske nye muligheder, nye trends og nye varer, så vi hele tiden kan være med til at inspirere dig med dit næste projekt uanset om du er helt ny indenfor broderi, eller du er en af vores loyale og flittige kunder.

“Vi glæder os til at møde dig, til at høre om dine idéer, se hvad du arbejder med og hvad dine udfordringer måtte være.”

Billede af Lene Troelsen

Lene Troelsen

Der er størst sandsynlighed for at du møder Lene Troelsen.

Lene er nemlig i butikken tæt på alle ugens hverdage og har en lang baggrund inden for tekstil.

Nu er det så broderi der er absolut topscorer i både arbejds- og fritidslivet.
Lene kan finde på hvad som helst, og hun er altid klar på en ny udfordring, og på at prøve nye teknikker, farver, mønstre osv.

Jeg har altid elsket håndarbejde og masser af andre kreative ting.
Billede af Dorthe Kidmose Mølby

Dorthe Kidmose Mølby

Dorthe Kidmose Mølby arbejder primært med marketing og kommunikation.

Dorthe har også lavet håndarbejdet siden hun var barn, og det har især været strik der har fyldt meget, siden hun i gymnasietiden startede på at strikke.

Hun har nu også fundet en stor interesse i broderi. Heldigvis er hun ikke god til at sidde stille uden noget i hænderne.

Jeg har typisk gang i mange forskellige projekter på samme tid, fordi jeg hele tiden får ideer til nye ting jeg gerne vil afprøve.